Andre bornholmske håndværkere gik også i gang med ur-fremstillingen og hurtigt blev bornholmerurene et begreb. Der blev fremstillet så mange, at de københavnske urmagere klagede forgæves over, at hovedstadens marked for standure blev oversvømmet af billige ure fra Bornholm. I løbet af halvandet hundrede år nåede 221 urmagere at sætte deres præg på øens urfremstilling, der også gav arbejde til de snedkere og malere, som var med til at lave urenes fyrretræskasser. Ved slutningen af 1800-tallet blev øens ur-industri imidlertid udkonkurreret af fabriksproducerede ure fra USA og Tyskland. Den bornholmske urfabrikation faldt sammen. Men i dag overlever begrebet som en betegnelse for de standure, øboerne i sin tid gav sig til at eftergøre.
